Webinars
Branding via podcasts - men hvordan?
626 views
Ifølge DR’s seneste medierapport lytter hver 3. dansker nu til podcasts ugentligt, og derfor har marketingverdenen selvfølgelig fået øjnene op for mediet, som genvej til kundernes opmærksomhed. Men alligevel virker det stadig som et “nyt territorium”, og der afprøves fortsat forskellige forretningsmodeller med henblik på at kunne skabe en fornuftig indtjening for udgiverne, samtidig med at annoncørerne får bedst mulig eksponering overfor lytterne.
Hvilken model er den rette?
Nogle etablerede podcastere er gået gated content-vejen, hvor fx Podimo er stærke.
Andre laver deres egne platforme hvor man kan betale for særligt indhold (fx R8Dio-station og Third Ear). Andre igen placerer sig i det “åbne” podcastunivers, hvor alle kan lytte med, og forretningsmodellen skabes gennem kommercielle samarbejder.
Bliv klogere på hvad der virker
På Marketsquare har vi selv brugt podcasts til at skabe præference for de brands, vi arbejder med, og vi vil på dagens webinar dele ud af do’s and dont’s, ligesom der vil blive præsenteret relevante cases.
Om gæsterne
På webinaret får vi besøg af nogle af de mest toneangivende i den danske podcastbranche. Christian Fuhlendorff og Anne-Kathrine Pommergaard fra Podads producerer podcasts i eget studie og udgiver derudover en lang række kendte podcasts. Herunder Fuhlendorffs populære podcast “Hva’ Så”. Kasper Nielsen kigger også forbi. Han er måske bedre kendt som radiodirektør Klavs Bundgaard fra r8dio. Kasper vil fortælle om rejsen mod at skabe en forretning, hvor der både er en medlemsbaseret forretningsmodel, men også indhold som er gratis og afhængig af en annoncørfinansieret model.
Deltag i webinaret torsdag den 27/4 kl. 9-10 og få bl.a. svar på følgende:
-Hvordan er landskabet for annoncering via podcasts, herunder sponserede samarbejder, dynamic ads mm.?
-Hvordan får man som virksomhed mest muligt ud af et podcastsamarbejde?
-Hvordan måles succesen af et samarbejde?
-Hvordan ser fremtiden ud for podcastmarkedet i Danmark? … og meget andet